Databehandleraftale (2025)
Vores databehandleraftale beskriver, hvordan vi håndterer personoplysninger på vegne af vores kunder — i overensstemmelse med GDPR.
Hvad er en databehandleraftale?
En databehandleraftale (DPA) er en juridisk bindende aftale mellem en dataansvarlig og en databehandler. Formålet er at sikre, at persondata behandles i overensstemmelse med GDPR og anden relevant lovgivning.
Hvorfor har vi en databehandleraftale?
Som SaaS-leverandør fungerer vi som databehandler for vores kunder, der er dataansvarlige for deres medarbejderes og brugeres persondata. Aftalen sikrer, at vi behandler data sikkert og lovmæssigt korrekt efter vores kunders instruktioner.
Indholdet i vores databehandleraftale
Formål og omfang: hvilke data vi behandler, og til hvilket formål.
Sikkerhedsforanstaltninger: de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, vi har implementeret for at beskytte data.
Videregivelse og underdatabehandlere: om og hvordan data kan videregives til tredjepart.
Sletning og tilbagelevering af data: hvordan vi håndterer data ved opsigelse af samarbejdet.
Rettigheder og forpligtelser for både databehandler og dataansvarlig.
Hvordan accepterer jeg aftalen?
Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores standard databehandleraftale. Har din organisation særlige krav, kan vi drøfte tilpasninger inden for de lovgivningsmæssige rammer.
Den seneste opdatering blev foretaget den 1. august 2025. Den gældende version er altid den nyeste, der kan tilgås her, eller den senest underskrevne version.